
Ældre, handicap og sundhed
Vores velstand er bygget på det arbejde, vores ældre borgere har ydet. De fortjener en værdig alderdom, hvor der stadig er plads til alle de ting, der gør livet sjovt og værd at leve. SF vil arbejde for et Hillerød med solidaritet som aktivt valg. Hvor vi vælger fællesskab frem for privatisering, og hvor alle borgere, unge som ældre, har mulighed for at leve et liv med mening, indhold og tryghed. Vi kæmper for et grønt, retfærdigt og inddragende Hillerød.
SF vil arbejde for:
Bedre normeringer og uddannet personale i plejen.
Trygge boliger og gode muligheder for sjove og interessante oplevelser.
At plejehjem forbliver i offentligt regi med fokus på omsorg.
Bedre støtte til pårørende og borgere uden netværk.
Fokus på at skabe mere lighed i sundhed, særligt i samarbejde med regionen.
Efteruddannelse af personale i fx digitalisering og somatisk sygdom.
Lokale sundhedscentre og civilsamfund som aktive medspillere.
